News > EM Denmark: Danskerne trodser euroskepticismen og melder sig ind i Europabevægelsen

Article Details:

Participative democracy and civil dialogue

EM Denmark: Danskerne trodser euroskepticismen og melder sig ind i Europabevægelsen

Lørdag den 16. april holder Europabevægelsen landsmøde, og det er derfor tid til at gøre status. Under ledelse af Stine Bosse har Europabevægelsen det forgangne år oplevet en medlemsstigning på hele 17 % til trods for store europæiske udfordringer og et nej ved folkeafstemningen.

Europabevægelsens formand Stine Bosse udtrykker glæde over medlemsfremgangen: ”Jeg er stolt over at stå i spidsen for Europabevægelsen, der i en tid hvor hele det europæiske projekt er truet, oplever en medlemsfremgang på hele 17 %. Vi samler dem, som på tværs af politiske skel tror på, at problemer der krydser grænser bedst løses i fællesskab og at udvikling af velstand og velfærd kræver fortsat udvikling af det europæiske marked og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder. Hos os er der plads til, at vi er uenige om alt – undtagen at det europæiske fællesskab er rammen om løsningerne.”

Europabevægelsen oplever en trodsreaktion mod den euroskeptiske tendens. Langt fra alle danskere er skeptiske over for det europæiske projekt, men mange ønsker mere indsigt, mere dialog og mere debat.

”Der er mere end nogensinde brug for Europabevægelsen til at sætte den europapolitiske dagsorden. Faktisk gør den nuværende situation Europabevægelsen vigtigere end nogensinde. Projektet EU er ikke perfekt. Overhovedet ikke. Men vi kritiserer gerne det uperfekte og går forrest i kampen for at oplysning, debat og påvirkning indefra er vejen frem, ” siger Stine Bosse afslutningsvis.

Med den store medlemsopbakning vil Europabevægelsen kæmpe videre for de fælles europæiske løsninger, som stadig bliver vigtigere og vigtigere.

For mere information eller kommentar fra Landsformand Stine Bosse:
Kontakt Europabevægelsens landssekretariat
Telefon +45 3314 1141 / +45 4070 1900

No comments

Your email will not be published
Cancel reply